AFFALDSINDSAMLING

Vær med ude på pletten!

Fordele ved at blive affaldshelt!

  • Sæt et godt eksempel for din omgangskreds, dine børn, din kommune og forbipasserende
  • Få god motion! Der er rig mulighed for at få rørt sig, hvad enten du samler om med snapper ener fingrene. Du befinder dig i naturens eget fitnesscenter og sætter selv tempoet
  • Få en oplevelse ud af det. Find en partner på Facebooksiden og få socialt samvær ind i projektet. Måske kan du endda få dine børn med på en tur efter "affaldsskatte"?
  • Spred budskabet! Hvis du samler op inde i byerne med mange fodgængere, standser folk ofte op og spørger ind til, hvad du laver. Det er netop din mulighed for at få fler emed på vognen, så mød altid folk med et smil og entusiasme!
  • Mærk anerkendelsen! Det er heldigvis ofte ved de større veje, at folk dytter af os og giver os anerkendense thumbs up for vores arbejde. Dette er en del af turen og gør bestemt ikke arbejdet mindre givende. Hvis du derimod samler op i et mindre trafikeret område, vil gående måske standse op og stille spørgsmål. 

Hvad skal jeg huske på turen?

  • Vær synlig på de store veje! Saml aldrig ind ved skumringen uden reflekser!
  • Nyttigt udstyr: klare affaldssække, snapper, arbejdshandsker, knæbeskyttere, elastikker til sækkene og lidt proviant
  • Tag gerne et par billeder af din "fangst" eller billeder af gerningsstedet før og efter. Dem kan du med fordel lægge ind på Facebooksiden, så andre kan se fremskridtet

Hvem kan hjælpe mig i gang?

Vi er så heldige at have en del sponsorer, der donerer udstyr og proviant under turen! Vi er i færd med at oprette "afhentningsstationer" fordelt i kommunens landsbyer:

  • Annemette Rosenborg Eriksen i Åsebro
  • Pernille Bartholdy Kanto i Kregme