Annemette slår til igen

2018-03-04

Der er ingen tvivl om, at Annemette Eriksen er den største affaldshelt i Halsnæs. Hun står bag dette initiativ og er ude meget ofte. Her har hun været på spil igen!
PS: som nævnt tidligere må kommunens mænd ikke afhente sække på amtsvejen, men heldigvis kom en venlig sjæl forbi og ordnede dette!

Endnu fire timers intens opsamling op og ned ad skrænter, ud på isen på mosen med forsigtige skridt, ind i skoven samt langs vejen. I gør jer intet begreb om, hvor meget affald folk smider fra sig! Jeg var chokeret over mængden og den åbenlyse dumhed! Mørket kom, og nu har jeg efterladt de seks sække med elastik omkring i vejkanten i håb om at kommunens folk vil hjælpe og fjerne det imorgen? Samtidig kan alle se, hvor meget skrald der ligger på så kort en rute. Det får een til at tænke over hvor det bærer henad, hvis vi ikke sammen handler nu. Tak for dyt og ros. Det varmer i en kold tid🙂🙂☀️🌳🌲🌸

Annemette, affaldshelt